GC Maskinværksted det oplagte valg.
Vi har ekspertisen og værktøjet til at udføre CNC bearbejdning af højeste kvalitet, når du skal have forarbejdet et parti reservedele eller andre emner, og kvalitet samt ensartethed har høj prioritet.
CNC bearbejdning er kernen i vores daglige arbejde
Vi bryster os af at have store kompetencer, når det gælder bearbejdning af både enkle og komplicerede emner. Hos GC Maskinværksted har vi altid øje på detaljerne. Kvalitetssikring er altid i fokus, og vi garanterer et færdigt produkt uden fejl eller mangler.
Vores tre moderne CNC drejebænke sikrer dig et produkt af høj kvalitet og et færdigt parti, hvor samtlige emner lever op til den høje standard, vi sætter for vores opgaver. Vi er vant til dreje-, bore og fræseopgaver af meget forskellig karakter og laver gerne serier inden for CNC bearbejdning, både som enkeltstyksproduktion samt i højere antal. En af vores store styrker er fleksibel opstilling, og vi er bredt kendt for at levere hurtigt.
Fagmænd med stor ekspertise
Vores maskinpark tæller tre 3-aksede drejebænke, som giver os mulighed for at lave drejninger med roterende værktøjer. Produktionstiden er kort, da forarbejdningerne kan foretages i én enkelt arbejdsgang på disse maskiner.
Har du en opgave som kræver manuel bearbejdning, så klarer vi også det. Vores dygtige medarbejdere har også stor ekspertise, når det gælder opgaver, som kræver en fagmands personlige hånd på udførelsen.
Læs mere om vores manuelle bearbejdning
Du er naturligvis altid velkommen til at sende os en forespørgsel, både på de “almindelige” opgaver, men også på CNC bearbejdning af specielle eller særligt krævende emner. Vi vil så gøre vores yderste for at imødekomme dine behov hurtigt og effektivt.